Ingen rådgivning og ingen vejledning, men en samling hårdkogte jurister, der ikke vil sikre, at kunderne får en ordentlig sagsbehandling.

Det er det indtryk, journalist Susanne Niskanen sidder tilbage med efter flere års tovtrækkeri med PFA Pension, hvor hun ligesom 7.000 andre medlemmer af Dansk Journalistforbund er forsikret mod tab af erhvervsevne gennem deres overenskomst.

Men det er en forsikring, der har vist sig ikke at være pengene værd for Susanne Niskanen, der ellers troligt har indbetalt til den i 32 år.

Siden 2016 har hun levet med følgerne af hjernerystelse og piskesmæld, som hun fik efter en arbejdsulykke, da hun faldt på parkeringspladsen ved sin arbejdsplads Midtjyllands Avis i Silkeborg. For fuld kraft slog hun sit ansigt ind i sin bildør, uden at hun nåede at tage fra med hænderne.

Faldet udløste blandt andet hovedpine, smerter i skuldre og nakke, udmattelse og koncentrationsbesvær. Det er følger, som har gjort det umuligt for Susanne Niskanen at arbejde mere end 18,5 timer om ugen. Uden løbende pauser lyder arbejdstiden på 16 timer.

Ingen hjælp at hente

På trods af følgerne, og at Susanne Niskanens arbejdstid er det halve af, hvad den plejede at være, har der ikke været hjælp at hente hos PFA Pension, som hun for første gang anmeldte skaden hos et år efter ulykken, og som stadig ikke vil dække hendes tab af indtægt og erhvervsevne.

Susanne Niskanens historie bliver taget alvorligt af formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen. Særligt set i lyset af, at forbundet lige nu har sine forsikrings- og pensionsaftaler i udbud.

”Når man har brug for sin forsikring og for at trække på ordningen i tilfælde af tab af erhvervsevne, står man i en meget svær situation, hvor man er ramt af livskrise og sygdom. Der har man brug for at blive taget i hånden,” siger Tine Johansen.

For et par uger siden beskrev Journalisten journalist og dokumentarist Mads Ellesøes dårlige oplevelse med PFA. Og han og Susanne Niskanen er ifølge Tine Johansen ikke de eneste.

”Jeg har talt med PFA om de her problemer, for det er desværre ikke første gang, jeg bliver bekendt med, at det er svært at trænge igennem,” siger Tine Johansen.

”Jeg har sagt, at vi har en forventning om, at når vi tegner sådan en forsikring, går vi ud fra, at vi får det, vi er blevet lovet, og det gælder også rådgivning,” siger Tine Johansen, der understreger, at historierne spiller ind i forbundets overvejelser i udbudsrunden.

Hang i med det sidste af neglene

Susanne Niskanen stod da også midt i en krise, da hun kontaktede PFA et år efter sin ulykke.

”På det tidspunkt hang jeg i med det sidste af neglene. Jeg håbede på at få en form for vejledning hos dem. Det troede jeg, man fik,” siger Susanne Niskanen.

Hun havde kraftige smerter i nakke og hoved og var svimmel. Hun kunne sove 20 timer i døgnet, og hun fortæller, at hendes hjerne nogle gange løb om hjørner med hende.

Når hun holdt for rødt, følte hun, at bilen stadig kørte, og jorden nærmest forsvandt under hende, når hun havde gået på trapper eller taget en rulletrappe. Samtidig mistede hun tråden i samtaler, isolerede sig socialt, og hendes mand måtte mere end en gang hjælpe hende ud af supermarkeder, fordi mængden af lys og mennesker blev for meget for hende.

Vurderingerne fra fagfolk – hendes egen læge og en overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital – lød på det tidspunkt, at følgerne var et resultat af faldet.

En kiropraktor vurderede på baggrund af røntgenbilleder, at symptomerne stammede fra piskesmæld, og at der var synlige følger i en nakkehvirvel, skader på ledbånd i nakken, og at samtlige symptomer kunne forklares ud fra skaderne ved faldet.

Fagfolkene var på det tidspunkt enige: Der ville være mulighed for at kunne blive sig selv igen, men det ville kræve ro, hvile og tålmodighed.

Hendes egen læge mente, at generne var tiltagende, og at hun var nødt til at gå endnu længere ned i tid end de 20 timer, Susanne Niskanen arbejdede.

Arbejdstiden blev sat ned til 18,5 timer med en ugentlig fridag og indlagte pauser de andre dage, så hun ikke fik det for dårligt i løbet af arbejdsdagen. Det var i den forbindelse, Susanne Niskanen søgte om dækning af tab af erhvervsevne hos PFA.

Fik ikke medhold i ankenævn

Men Susanne Niskanen fik afslag fra PFA’s jurister, der ikke mente, at der var objektive lægelige fund, der talte for, at hendes arbejdstid blev sat ned til 18,5 timer. Afslaget var skrevet i et 13 sider langt dokument underskrevet af en af selskabets jurister, og det gjorde Susanne Niskanen vred at læse PFA’s udlægning.

”Jeg synes, det udstiller, at de ikke er interesseret i at udrede eller hjælp. De leder kun efter at kunne afvise. Jeg opfatter det, som om de ikke anerkender piskesmæld og hjernerystelse som invaliderende,” fortæller hun.

Susanne Niskanen og hendes advokat ankede afgørelsen til Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnet gav hende ikke medhold, men bakkede op om PFA’s afslag, der ikke fandt, at der var ”objektive fund” som knoglebrud, der kan begrunde, at hun ikke er i stand til at arbejde på minimum halv tid.

Nævnet hæftede sig ved, at hendes erhvervsevne er påvirket ”i en ikke ubetydelig grad”, men nævnet fandt det ikke bevist, at hendes erhvervsevne var ”nedsat med halvdelen eller mere”.

Flere instanser giver hende ret

De følgende år blev sagen med PFA stillet i bero.

Det var indtil 2021, hvor Susanne Niskanen igen søgte om dækning for sit tab af erhvervsevne, da der var kommet nyt i hendes sag.

I perioden mellem 2019 og 2021 anerkendte flere instanser, at hun har lidt et tab af erhvervsevne på 50 procent. I første omgang var det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der kom med vurderingen.

Danica Pension, hvor hun også er forsikret, har haft en speciallæge og professor til at udarbejde en lægefaglig vurdering, og på den baggrund anerkender Danica også, at Susanne Niskanen har mistet 50 procent af sin erhvervsevne som følge af faldet.

Silkeborg Kommunes rehabiliteringsteam vurderede i juni 2020, at hendes tilstand nu er blevet ”stationær”, og målet for hende bliver et fleksjob på et passende timetal – som hun allerede er i på Midtjyllands Avis.

Kommunen vurderer ikke, at der er grundlag for at forsøge at sætte hende op i arbejdstid, som på det tidspunkt lød på 18,5 timer om ugen.

Nu er den gal med lønnen

Efter otte måneders venten fik hun igen afslag og besked om, at sagen skulle i ankenævnet igen, hvis hun ville klage over afgørelsen.

PFA henholdt sig i det nye afslag til afgørelsen fra Ankenævnet i 2017. PFA tog ikke stilling til, om hendes tilstand var forværret siden 2017, da hun ’lige nu ikke opfylder kravet i forholdet til din indtjening’.

PFA tager nemlig udgangspunkt i den løn, som Susanne Niskanen fik i det første år efter ulykken, hvor hun arbejdede 20 timer om ugen – og ikke den løn, som hun fik som fuldtidsansat før sit fald.

En afgørelse, som Susanne Niskanen føler sig direkte provokeret af og finder absurd.

”Jeg er ikke i tvivl om, at juristerne i hos PFA har sørget for at have juridisk dækning for det meste. Men det her, det forstår jeg simpelthen ikke. Og at jeg stadig betaler fuld pris til den police. Det virker absurd,” siger hun.

Hvis du mener, at juraen er i orden, hvad er så problemet?

”Jeg synes, det udstiller deres sagsbehandling. At det er noget, der bliver lagt i deres sikkert meget, meget store juridiske afdeling. Danica er sikkert også hård i filten. Men de har bedt mig om at få mig udredt hos en professor og leder på neurologisk afdeling.”

”Det selskab, jeg betaler så meget til, burde have fået mig udredt hos en specialist. Ligesom Danica gjorde. De burde have givet lidt råd og vejledning om, hvad man gør, når man havner i sådan en situation,” siger hun.

Har givet op over for mastodonten

PFA Pension er nu gået i gang med at behandle hendes sag igen, men Susanne Niskanen tvivler på, at hun har en chance for at få ret mod det, hun kalder ’hårdkogte jurister og en hårdkogt facon’ hos PFA.

”Jeg tror ikke, jeg får noget ud af det på et personligt plan. Det er en mastodont med så mange muskler,” siger hun.

Journalistforbundet har i øjeblikket sine forsikringer i udbud, og det er derfor, Susanne Niskansen gerne vil tale om sit forløb med PFA Pension.

”Jeg håber, at man tager de her ting med, når man forhandler om en ny aftale, når man skal finde en ny forsikring. Og sikrer sig, at det er et selskab, hvor man tager kognitive skader seriøst,” siger hun.

”Altid en konkret vurdering”

Journalisten har forelagt Susanne Niskanens kritik for PFA Pension, der er vendt tilbage med et skriftligt svar fra Mikkel Lykke Larsen, direktør for forsikring og sundhed i PFA, og som ikke forholder sig til den konkrete sag.

Til kritikken af, at Susanne Niskanen ikke har oplevet at få råd og vejledning eller er undersøgt af en speciallæge på PFA’s vegne, svarer han, at det er bedst for alle parter, hvis man får den bedste behandling hurtigst muligt:

”Man er i et forløb enten via det offentlige eller andre selskaber, så kan der dog være tilfælde, hvor vi vurderer, at man allerede får den rette hjælp, og derfor ikke har nytte af et identisk behandlingsforløb.”

Han siger, at PFA anerkender kognitive skader som følge af stress, hjernerystelse og piskesmæld.

”Også når der ikke gøres klare objektive fund af fagfolk. Der er dog altid tale om en konkret vurdering af, hvor meget en kunde kan arbejde.”

Til Susanne Niskanens undren over, hvorfor andre instanser erkender et tab af erhvervsevne på 50 procent, mens PFA ikke gør, svarer Mikkel Lykke Larsen:

”Man kan få tilkendt tab-af-erhvervsevne-erstatning hos PFA, hvis man ikke er i stand til at arbejde 50 pct. Der foretages altid en konkret vurdering af kundens erhvervsevne.”